Lækker fyldig karryret. Godt med grønt, masser af krydderier, kylling, kokosmælk og mangochutney. Top retten med frisk koriander og server med brune ris. Retten kan sagtens varieres med andre typer kød, eller kød kan helt udelades, og eventuelt erstattes med kikærter for en vegetarisk eller vegansk version.
PrintKarryret med kylling, søde kartofler og blomkål
- Forberedelsestid: 15 min.
- Tilberedningstid: 45 min.
- Tid i alt: 1 t.
- Portioner: 3 – 4 pers. 1x
Skalér
Ingredienser
- 250 – 300 g. kyllingebryst
- 1/2 blomkål
- 2 søde kartofler (ca. 250 g.)
- 2 løg
- 2 tsk. revet ingefær
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. garam masala
- 1,5 spsk. karry
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 spsk. stødt koriander
- 1/2 – 1 tsk. tørret chili eller cayennepeber
- 1 dåse (400 ml.) hakkede tomater
- 3,5 dl. kokosmælk
- 1 hønsebouillonterning
- 1 stor håndfuld frisk spinat
- 2 – 3 tsk. salt
- 2 spsk. mangochutney (eller 1 – 2 tsk. sukker)
- Sort peber
Øvrigt
- Brune ris
- Frisk koriander
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern. Skær blomkålen i små buketter. Fordel blomkål og søde kartofler på en bageplade og bag dem i ovnen i 20 – 25 minutter, til de er bløde. Rør rundt jævnligt.
- Skær imens kyllingen i tern. Skær løg i tynde både og hak hvidløget.
- Svits kyllingen i lidt olie i en wok eller stegegryde. Tilsæt løg, hvidløg, ingefær, garam masala, karry, spidskommen, stødt koriander og chili og lad det stege med et par minutter.
- Tilsæt de bagte søde kartofler og blomkål, hakkede tomater, kokosmælk, bouillonterning og salt. Lad det simre i 20 – 25 minutter under låg.
- Kog imens risene efter anvisningen på pakken.
- Spinaten tilsættes karryretten og simrer med de sidste 5 – 10 minutter.
- Smag evt. til med mere salt, peber og mangochutney/sukker.
- Server karryretten med brune ris og frisk koriander.