Skalér
Ingredienser
- 200–250 g. fersk laksefilet
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 2,5 dl. piskefløde eller madlavningsfløde
- 100 g. flødeost, grøn pikant eller med krydderurter og hvidløg
- Ca. 100 g. sukkerærter
- Ca. 150 g. grønne asparges
- 1 citron, saft og skal heraf
- 1–2 tsk. salt
- Lidt sort peber
- 1 håndfuld frisk dild
- 200 g. tørret linguine eller spaghetti
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader. Læg laksefileterne på en bageplade eller et ildfast fad, drys lidt salt over og bag dem 10-12 minutter. Tag dem herefter ud af ovnen, fjern skindet og pluk kødet i mindre stykker med en gaffel.
- Skær sukkerærterne på langs. Knæk den nederste grove del af aspargesene og skær dem i skiver på skrå.
- Bring en gryde med rigeligt saltet vand i kog. Tilsæt spaghettien og kog den efter anvisningen på pakken. Når der er et par minutter tilbage af kogetiden, tilsættes asparges og sukkerærter.
- Hak imens løg og hvidløg. Varm lidt olie op i en gryde eller pande og steg løg og hvidløg til de er bløde og klare. Tilsæt madlavningsfløde og flødeost og skru godt ned for varmen. Lad det simre i et par minutter. Tilsæt citronskal og -saft, salt, peber og dild.
- Hæld spaghetti og grøntsager i en dørslag, så vandet kan løbe fra. Kom det herefter over i saucen sammen med laksen. Smag til med ekstra salt og citron og server straks.
Keywords: Forårspasta med laks, laksepasta, spaghetti med laks, spaghetti med flødesauce, cremet pasta, spaghetti med laksesauce