Skalér
Ingredienser
Fladbrød
- 2 dl. vand, lunken
- 5 g. gær
- 1 tsk. salt
- 50 g. grahamsmel
- 275 g. hvedemel
Ærtepuré
- 200 g. ærter, friske eller frosne
- 1 lille fed hvidløg
- 1 spsk. cremefraiche
- 1/2 citron, saft
- Salt
Bagte grøntsager
- 1 ds. kikærter, drænet
- 1 løg, grofthakket
- 1 peberfrugt, skåret i tern
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk. olie
- 1 tsk. koriander
- 1 tsk. salt
- 2 tsk. stødt spidskommen
- 2 tsk. paprika
- 2 tsk. tørret oregano
- 1 spsk. honning
Øvrigt
- 250 g. grillost/halloumi
- Et par håndfulde rucola
- 1 – 2 citroner, skåret i halve
Fremgangsmåde
- Skær halloumien i skiver og steg den på en grill eller grillpande til den er gylden.
- Skær citronerne over på tværs og læg dem på grillen eller grillpanden med skærefladen nedad og grill dem til de er gennemvarme og har fået lidt farve.
- Server den varme halloumi med fladbrød, ærtepuré, bagte grøntsager, rucola og saft fra de grillede citroner.
Fladbrød
- Kom vand i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt salt og mel og ælt det hele godt sammen.
- Lad dejen hvile ca. 30 min.
- Del dejen i 6 lige store dele og rul dem hver især ud til et tyndt rundt fladbrød.
- Varm en pande godt op og bag fladbrødene et ad gangen på panden. Når brødene er boblet op og har fået lidt farve, vendes de og bages tilsvarende på den anden side. Stabl brødene, efterhånden som de er færdige, på en tallerken og læg et klæde over så de holder sig varme.
Bagte grøntsager
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft (eller tilbered grøntsagerne i en foliebakke på grill med låg).
- Bland kikærter, peberfrugt, løg, hvidløg, olie, krydderier og honning godt sammen i et ildfast fad eller en foliebakke.
- Bag grøntsagerne i ovnen eller på grillen til de er bløde og løgene er let karamelliserede. Rør rundt i grøntsagerne et par gange undervejs.
Ærtepuré
- Hvis der bruges friske ærter, gives de et hurtigt opkog. Hvis der bruges frosne ærter, kommes de i en sigte og overhældes med kogende vand. Lad dem afkøle.
- Kom ærter, hvidløg og creme fraiche i en foodprocessor eller minihakker og blend det til en fin og ensartet puré. Smag til med salt og citronsaft.
Noter
Fladbrødene kan erstattes af tortillas eller andre færdigkøbte fladbrød, hvis det skal gå lidt hurtigere.