Skalér
Ingredienser
- 2 røde peberfrugter
- 1 squash
- 1 aubergine
- 1 bdt. forårsløg
- 1 håndfuld cherrytomater
- 250 g. frisk mozzarella
- Olie til pensling
- Salt
- Frisk basilikum til pynt
Basilikumolie
- 4 spsk. olivenolie
- 1 tsk. hvidvinseddike
- 1/2 tsk. honning
- 1/2 fed hvidløg
- 1 håndfuld frisk basilikum
- Salt, peber
Fremgangsmåde
- Skær aubergine og squash i skiver på ca. 1 cm. tykkelse. Halver peberfrugterne på langs, fjern kernerne og skær hver halvdel i 4 stykker. Fjern den øverste grønne del på forårsløgene og skær den nederste del i 3 stykker.
- Pensl grøntsagerne med lidt olie og drys med salt.
- Kom grøntsagerne på grillen, og tilbered dem til de er bløde og gyldne på begge sider. Grill dem gerne ved indirekte varme. Tomaterne skal kun have ganske kort tid.
- Tag grøntsagerne af grillen og anret dem på et fad. Lad dem afkøle lidt.
- Pluk mozzarellaen i mindre stykker og fordel dem over grøntsagerne.
- Kom alle ingredienserne til basilikumolien i en foodprocessor eller minihakker og blend til en ensartet konsistens. Smag til med salt og peber.
- Hæld olien over salaten og pynt med friske basilikumblade.