Skalér
Ingredienser
- 3 små søde kartofler (ca. 350 g.)
- 1–2 spsk. olie
- 1/2 tsk. salt
- 1 håndfuld græskarkerner
- Frisk koriander
Chimichurri
- 1 håndfuld koriander
- 1 håndfuld persille
- 1/4 lille rødløg
- 1/2 fed hvidløg
- 1/2 tsk. tørret oregano
- 1/3 dl. olivenolie
- 2 spsk. æbleeddike (eller anden type eddike)
- ca. 1/2 tsk. salt
Fremgangsmåde
- Skrub eller skræl de søde kartofler og skær dem i skiver med en tykkelse på ca. 1 cm. Vend dem i olie og salt. Grill dem på begge sider til de er helt bløde (ca. 20-25 minutter i alt).
- Lav imens chimichurrien. Hak koriander, persille, rødløg, hvidløg og oregano sammen med olivenolie i en minihakker eller en foodprocessor. Smag herefter til med æbleeddike og salt. Chimichurrien må gerne være godt syrlig for at balancere sødmen fra kartoflerne.
- Rist græskarkernerne på en tør pande.
- Server de søde kartofler varme sammen med chimichurri, ristede græskarkerner og frisk koriander.
Noter
I stedet for at grille de søde kartofler, kan de også bages i ovnen, enten i skiver eller som både. Vend dem ligeledes i olie og salt og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft til de er bløde. Det tager ca. 15 minutter. Vend eller rør i dem undervejs.
Keywords: Søde kartofler, sød kartoffel, chimichurri, grill, salat, tilbehør, vegetar