Print

Jordbærtærte med mazarin og vaniljecreme

  • Forberedelsestid: 45 min.
  • Tilberedningstid: 2 t.
  • Tid i alt: 2 t. 45 min.
  • Portioner: 6 - 8 pers. 1x

Skalér

Ingredienser

Mørdej

  • 150 g. hvedemel, gerne kagehvedemel
  • 75 g. smør, stuetempereret
  • 50 g. flormelis
  • 1/2 æg, sammenpisket

Mazarinmasse

  • 200 g. marcipan
  • 115 g. sukker
  • 100 g. smør, stuetempereret
  • 1 æg

Vaniljecreme

  • 35 g. sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 20 g. majsstivelse
  • 2 1/2 dl. sødmælk
  • 1 æggeblomme

Øvrigt

  • 1 bakke jordbær
  • 3/4 dl. piskefløde
  • 50 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Mørdej: Bland hvedemel og flormelis i en skål. Skær smørret i små tern eller riv det, og kom det i skålen. Smuldr smørret sammen med mel og flormelis. Tilsæt ægget og saml det hurtigt til en sammenhængende dej. Undgå at ælte for meget, da mørdejen ellers kan blive sej i stedet for sprød. Lad dejen blive i skålen eller kom den i en pose, og stil den på køl i minimum 1/2 time.
  2. Mazarinmasse: Mens mørdejen hviler, laves mazarinmassen og vaniljecremen. Ælt marcipan og sukker sammen. Rør det bløde smør i lidt ad gangen og tilsæt til sidst ægget. Rør det hele godt sammen.
  3. Vaniljecreme: Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland vaniljekorn med lidt af sukkeret for at skille kornene ad. Bland vanilje, sukker og majsstivelse sammen. Tilsæt æggeblommen og 1/2 dl. af mælken og pisk det godt sammen. Kog de resterende 2 dl. mælk op sammen med den tomme vaniljestang. Tilsæt æggeblandingen og pisk 5-10 sekunder til den tykner. Kom cremen over i en ren beholder og læg husholdningsfilm direkte på cremen, så den ikke danner skind. Afkøl cremen helt.
  4. Opvarm ovnen til 180 grader. Rul mørdejen ud og kom den over i en smurt tærteform (24 cm. i diameter). Fyld mazarinmassen i bunden og bag i ca. 20-25 min. til kagen er gylden og mazarinmassen føles fast. Mens kagen stadig er godt lun, fordeles hakket chokolade over mazarinmassen. Når al chokoladen er smeltet, smøres den ud i et jævnt lag. Afkøl kagen helt.
  5. Pisk fløden til skum. Pisk den afkølede vaniljecreme godt igennem og vend den forsigtigt sammen med flødeskummet.
  6. Fordel cremen over kagen. Skær jordbærrene i mindre stykker og pynt kagen med dem.