Skalér
Ingredienser
- 250 – 300 g. kyllingebryst
- 1/2 blomkål
- 2 søde kartofler (ca. 250 g.)
- 2 løg
- 2 tsk. revet ingefær
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. garam masala
- 1,5 spsk. karry
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 spsk. stødt koriander
- 1/2 – 1 tsk. tørret chili eller cayennepeber
- 1 dåse (400 ml.) hakkede tomater
- 3,5 dl. kokosmælk
- 1 hønsebouillonterning
- 1 stor håndfuld frisk spinat
- 2 – 3 tsk. salt
- 2 spsk. mangochutney (eller 1 – 2 tsk. sukker)
- Sort peber
Øvrigt
- Brune ris
- Frisk koriander
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern. Skær blomkålen i små buketter. Fordel blomkål og søde kartofler på en bageplade og bag dem i ovnen i 20 – 25 minutter, til de er bløde. Rør rundt jævnligt.
- Skær imens kyllingen i tern. Skær løg i tynde både og hak hvidløget.
- Svits kyllingen i lidt olie i en wok eller stegegryde. Tilsæt løg, hvidløg, ingefær, garam masala, karry, spidskommen, stødt koriander og chili og lad det stege med et par minutter.
- Tilsæt de bagte søde kartofler og blomkål, hakkede tomater, kokosmælk, bouillonterning og salt. Lad det simre i 20 – 25 minutter under låg.
- Kog imens risene efter anvisningen på pakken.
- Spinaten tilsættes karryretten og simrer med de sidste 5 – 10 minutter.
- Smag evt. til med mere salt, peber og mangochutney/sukker.
- Server karryretten med brune ris og frisk koriander.