Skalér
Ingredienser
Rabarberkompot
- 550 g. rabarber
- 125 g. sukker
- 1/2 vanillestang
- 1/4 dl. vand
Hvid chokoladecreme
- 3,5 dl. piskefløde
- 140 g. hakket hvid chokolade
Øvrigt
- Makroner, knuste
- Evt. hakket hvid chokolade eller chokoladespåner til pynt
- Evt. skovsyre til pynt
Fremgangsmåde
- Rabarberkompot: Skær rabarber i skiver på et par centimeter. Kom rabarber, vanillekorn, sukker og vand op i en gryde og bring det i kog. Lad det simre ved svag varme til kompotten begynder at tykne lidt. Deltager ca. 15 minutter. Smag til om der skal mere sukker i. Hæld det i en skål eller en bøtte og afkøl det helt. Lad det gerne står natten over i køleskabet.
- Hvid chokoladecreme: Hæld fløden i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Kom den hvide chokolade op i en skål og hæld fløden over. Rør rundt til al chokoladen er smeltet. Cremen skal køle helt ned inden den kan piskes op. Lad den gerne stå natten over i køleskabet.
- Kort før desserten skal serveres, piskes cremen op, så den tykner. Pas på ikke at piske for meget, da den kan skille eller blive grynet. Læg skiftevis lag af rabarberkompot, knuste makroner og chokoladecreme i portionsglas eller en stor skål. Pynt og server.
Keywords: Rabarber, rabarbertrifli, rabarberdessert, dessert, nem dessert