Bagt laks med yoghurt, tahin og granatæblesalsa

Denne laks er inspireret af en ret jeg engang fik på en libanesisk restaurant, som virkelig gjorde et stort indtryk, og som jeg straks måtte hjem og forsøge at genskabe, men med mine egne justeringer. Efter nogle forsøg, er resultatet nu, ligesom jeg ønsker det.

Inden laksen bages i ovnen, fordeles et lag af yoghurt, rørt op med tahin, over. Efter den er bagt toppes den med en frisk og sprød salsa bestående af granatæblekerner, krydderurter og limesaft, som giver en virkelig god kontrast og struktur til den bløde, cremede yoghurt og den fede laks.

Print

Bagt laks med yoghurt, tahin og granatæblesalsa

  • Forberedelsestid: 10 min.
  • Tilberedningstid: 15 min.
  • Tid i alt: 25 min.
  • Portioner: 2 pers. 1x

Skalér

Ingredienser

  • 2 stk. laksefilet à 125-150 g.
  • 1,5 dl. græsk yoghurt 10 %
  • 1,5 tsk. mørk tahin
  • Salt

Granatæblesalsa

  • 1/2 granatæble
  • 1 lille håndfuld frisk koriander, hakket
  • 1 lille håndfuld frisk mynte, hakket
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. limesaft
  • 1/4 tsk. spidskommen
  • 1 nip salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Læg laksen i et ildfast fad eller på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys lidt salt over laksen. Rør græsk yoghurt, tahin og 1 nip salt sammen og fordel det oven på laksestykkerne. Bag laksestykkerne i 15-16 minutter.
  2. Tag kernerne ud af granatæblet og bland dem med krydderurter, olivenolie, spidskommen, lime og salt.
  3. Tag laksen ud af ovnen og fordel et par spsk. granatæblesalsa over hvert stykker. Server evt. med den resterende salsa ved siden af.

Noter

Mynte og koriander kan erstattes af andre krydderurter, f.eks. dild og persille.

Hvis retten laves til mange, kan en lakseside bruges i stedet for laksefileter. Den skal blot have lidt længere tid i ovnen, ca. 20-25 min. afhængig af tykkelsen.

Keywords: Ovnbagt laks, bagt laks, laks tilberedt i ovn, laks med yoghurt, tahin og granatæble salsa, laks med granatæble

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*