Peanutsauce

Lækker og cremet peanutsace, der passer perfekt som dip til friske vietnamesiske forårsruller, f.eks. sammen med denne fiskedipsauce.
Saucen er også velegnet til grillede satay kyllingespyd eller grøntsagsstave.

Peanutsaucen er tilsat ingefær og rød karrypasta, som giver en skøn krydret smag, samt kokosmælk, som gør den ekstra cremet og rund i smagen.

Print

Peanutsauce

  • Forberedelsestid: 10 min.
  • Tilberedningstid: 5 min.
  • Tid i alt: 15 min.
  • Portioner: Ca. 2 dl.

Skalér

Ingredienser

  • 1 spsk. olie
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk. løg, finthakket
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 1/2 tsk. rød karrypasta (jeg har brugt en fra glas)
  • 2 spsk. peanutbutter, crunchy
  • 1,5 dl. kokosmælk (ikke light)
  • 1 spsk. limesaft
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 tsk. sukker

Fremgangsmåde

  1. Varm olien op i en lille kasserolle. Steg løg, hvidløg og ingefær kort.
  2. Tilsæt rød karrypasta og lad det stege med ganske kort.
  3. Skru godt ned for varmen. Tilsæt peanutbutter og rør det ud sammen med lidt af kokosmælken. Tilsæt resten af kokosmælken.
  4. Varm saucen langsomt op – den skal ikke koge. Så snart saucen begynder at tykne, tages den af varmen.
  5. Smag til med limesaft, fiskesauce og sukker.
  6. Hæld saucen i en skål og lad den køle af.

 


One Comment

  1. Pingback: Fiskedipsauce til vietnamesiske forårsruller – Tiny Cravings

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*